Denis Arcand: Jésus de Montréal
ved Helle Høyrup og Ingegerd Nissen Petersen
Kaleidoscope
1998 |
|
|
Jésus de Montréal
er en dybt original og personlig auteurfilm hvormed Denis Arcand i 1989 for
alvor satte Québec på verdenskortet (år før Celine Dion for alvor brød
igennem..). Den vandt således ved filmfestivalen i Cannes det år, blev nomineret
til en Oscar som bedste udenlandske film og vandt mange andre priser.
Det er en film der
som udgangspunkt har Denis Arcands egen splittelse mellem en streng,
traditionel, lidt provinsiel katolsk opdragelse og hans nutidige nordamerikanske
medievirkelighed. Den handler om en gruppe unge skuespillere der skal sætte et
passionsspil op om Jesus' liv. Det fører dem til at sætte spørgsmålstegn ved
ikke blot den katolske kirke, men også ved mediernes magt og deres egne
overfladiske nordamerikanske easygoing livsstil.
Det handler om "at
træde i eksistens", og filmen lægger sig således tematisk tæt op ad
eksistentialisterne, et slægtskab som Arcand i øvrigt også vedkender sig i
bogens glimrende interview. Filmen diskuterer en mulig tredje engageret,
chancetagende vej ved siden af den katolske kirkes stivnede konformisme eller
den hurtige, overfladiske, oplevelseshungrende pseudomedieverden som Arcand så
vittigt har beskrevet i sin forrige også meget seværdige film "Le déclin de
l'empire américain.
Filmens emne vil
interessere mange mennesker, men kræver selvfølgelig en vis portion modenhed.
Jeg tror imidlertid at læreren med denne film og med denne udgivelse har gode
kort på hånden... Filmen er ikke blot - med al respekt - en ny "Étranger" i
franskundervisningen. Filmens måde at fortælle/blive fortalt på, dens eminente
klipning og dens skuespillerpræstationer er sært fascinerende og nutidig i sit
udtryk, og mange - unge som ældre - bliver grebet af filmens intensitet og helt
egne stemning uden nødvendigvis at være særlig stærke i Biblen (eller i
katolicismen) eller uden i det hele taget at forstå alt. Det er en film der både
taler til hjerte og til intellekt, og så er den for resten ind imellem afsindig
morsom.
Alligevel vil jeg
klart mene at udgivelsen hører til i 3. g eller voksenundervisningen. Man kan da
godt som forfatterne anfører det "læse scener der skildrer skuespillernes liv og
samvær" i 2.g., men det vil være lidt synd for filmen (og for eleverne). Jeg
tror at de fleste af sproglige og abstraktionsmæssige grunde vil vente til 3.g.
På begynderhøjniveau på vuc vil filmen være ren "namnam". Midaldrende kursister
(og lærere) elsker at læse midaldrende kunstnere der sætter spørgsmålstegn ved
deres opvækst og værdigrundlag (undskyld generaliseringen!)
Bogen består ud
over af forord og drejebogen af fortræffelige arbejdsspørgsmål, temaopgaver,
filmopgaver, oversættelser, et særdeles velforberedt og spændende interview med
Arcand, en relevant og nødvendig artikel om filmen (og Det ny Testamente) af
Else Hedegaard (med gloser så man kan tale om den på fransk), en oversigt over
scenerne i henholdsvis drejebogen og filmen (med normalsideangivelse og forløb i
tid ved hjælp af billedtæller (tak)).
Det er en
behagelig bog at få i hånden. Luftig layout, tæt glosering (for tæt efter min
smag - mon ikke de fleste elever ved at bière betyder øl, emploi arbejde og
peuple folk! - og hvis de ikke gør, så kunne de måske gætte (vrais amis)?).
Gloseringen står i øvrigt kronologisk i margenen iblandet noter der undertiden
(f.eks. side 101) er så lange at gloserne til en side må fortsætte på den næste.
Der er en del
billeder i bogen. De kvindelige forfattere synes at have en forsmag for
portrætter af Lothaire Bluteau som Daniel/Jésus med mere eller mindre
blodbestænkt bar overkrop i farver eller sort-hvid. Den - i denne sammenhæng -
mere nøgterne mandlige anmelder ville foretrække nogle flere stills der
fortæller en historie, som eleverne kunne bruge sammen med de velvalgte malerier
og stik. Hvorfor ikke bringe et billede af Daniel når han handler, f.eks. smider
rundt med kameraerne i den moderne fortolkning af uddrivelsen fra templet? - Det
kunne stilles over for Gustave Dorés stik....I vore dage kan det jo lade sig
gøre at affotografere fra en skærm i rimelig kvalitet. De to blodtørstige
forfattere fortsætter deres mani med billeder af ilde tilredte mænd. De har
fundet hele to billeder af afskårne mandehoveder (Johannes Døberens hoved på et
fad, forstås), og her er der tale om to pragtfulde/groteske stik/malerier af
henholdsvis Doré og Gustave Moreau der - jo - fortæller en gruopvækkende
historie - og så er der frit slag for eleverne.. (bon appétit...)
Forfatterne skal
have megen ros for udnyttelsen af filmsiden. Alt for mange udgivelser
nedprioriterer den. Filmmediet er jo en flerdimensional kunstart der desuden
giver os en ekstra mulighed for autenticitet i klasseværelset i Ballerup og
Brønderslev. De fører os med sikker hånd gennem udnyttelsen af filmmediet med
spørgsmål som: "Comment l'intérieur du Sanctuaire est-il filmé? De quels
angles?....Quel est l'effet de cet angle? La musique sur la bande sonore est
"Stabat Mater" de Pergolèse. Que signifie-t-elle pour l'atmosphère de cette
scène?" osv. Det er spørgsmål der stimulerer elevernes iagttagelsesevne og giver
forståelse for mediets mangestrengede virkemidler... Forfatterne ved godt at
sådanne spørgsmål er vanskelige at tale om på fransk og har derfor lavet en
liste over filmudtryk, fint!
Videoen er
heldigvis sendt med til anmeldelse. Den er af god kvalitet med danske
undertekster. Jeg kunne tænke mig at filmen var i to versioner, én med dansk
tekstning, én med fransk. Så ville lærerne have en valgmulighed til forskellige
niveauer, men det er åbenbart svært at få forlagene til at acceptere...
Det er en rigtig
god frankofon udgivelse vi her har fået, og den skal nok finde vej til skolernes
reoler. Og den handler også om Québec: selve problemstillingen, splittelsen
mellem de traditionelle (franske) værdier og en nordamerikansk virkelighed,
krydret med genkendelige billeder fra Montréal og enkelte scener med udpræget
québecois: "J'ai-tu mon câlisse de voyage, moé!" - "Moi aussi, tabernacle".
Heldigvis er ordene oversat og forklaret, se selv! |
|
