Merde

Sprogkrise. Fransk og tysk er på vej ud af skoleskemaet. Alle himler op om, at unge ikke vil læse naturfag, men det går allerværst ud over sprogfagene. Aalborg Universitet må nu dreje nøglen om for fransk.

Merde!
Af TINE EIBY

DANSKE unge vender i stigende grad det kontinentale Europa ryggen. De ønsker ikke at lære sprogene, de ser ikke TV-programmerne, og de har - sammenlignet med andre unge - heller ikke så meget mod på at rejse ud og studere i Europa. De gør som de voksne - retter blikket mod USA.

På de store gamle sprogfag tysk og fransk taler man om decideret krise. Igennem de sidste fem år er det gået voldsomt ned ad bakke. De unge vælger i stigende omfang sprogene fra på gymnasierne og universitetet. Og de, der trodser trenden og påbegynder et sprogstudium, får hurtigere end andre studerende kolde fødder. Over halvdelen af de sprogstuderende dropper studiet til fordel for et andet.

Nu er nedturen nået dertil, hvor nøglen drejes om, og undervisningen indstilles. I første omgang er der udsigt til, at fransk lukker på Aalborg Universitet fra næste semester.

Der er ganske enkelt for få studerende til at få det til at løbe rundt. Studiemiljøet bliver også dårligt, når der kun er så få, lyder rationalet. Tidligere fik man normalt 35-40 nye franskstuderende om året i Aalborg. I fjor meldte der sig bare syv nye studerende. Året før kom der 10, »men de er alle sammen faldet fra igen,« oplyser dekanen for humaniora i Aalborg, Ole Prehn. .

Derfor har han indstillet til fakultetsrådet, at faget lukkes ned. Man kan dog stadig læse fransk som erhvervssprog i Aalborg, men der bliver ikke uddannet flere undervisere i fransk til gymnasier og universiteter.

Fransk deroute

Problemet starter længere nede i fødekæden. Flere gymnasier har igennem de senere år haft svært ved at fylde hold op, så de kan tilbyde højniveau i fransk og tysk. På Vestfyns Gymnasium må man for første gang helt opgive at tilbyde fransk på højniveau efter sommerferien. Kun tre elever havde meldt sig.

»Jeg synes, det er mærkeligt at tænke på, at fransk gennemgående har været et af gymnasiets store fag, som alle havde,« siger rektor Kaj Nørholm fra Vestfyns Gymnasium. I fjor meldte bare seks sig, hvilket må siges at være smertegrænsen for et hold. Andre steder har man eksperimenteret med at have klasser, hvor nybegyndere sidder side om side med elever, der vil i dybden og lære også at klare sig skriftligt på et fremmedsprog.

Franskfolket er oprørt. Ulla Gjedde Palmgren, der er formand for Fransklærerforeningen, har netop fremskaffet nye tal »for at få et billede af katastrofens omfang. " Fra midten af 90erne til 2001 er antallet af unge, der vælger at fordybe sig i fransk, faldet med omkring 25 procent. Og nedturen fortsætter, lyder hendes prognose.

Endnu værre bliver det, hvis man ser på både tysk og fransk. Det viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. Fra 1991-99 er andelen af unge, der vælger at tage højniveau i to fag - enten engelsk-tysk eller engelsk-fransk - faldet med 35 procent.

For meget dessert

Generelt viser DAs undersøgelse, at det står sløjt til med at producere renlivede matematiske og sproglige studenter. Der råbes meget op om naturfagene, men det går i realiteten værst ud over sprogfagene.

Det skyldes, at man siden 1988 har haft Buffet-gymnasiet, som det kaldes af Jacob Lange, der er leder af Studieadministrationen ved Københavns Universitet. I stedet for at vælge mellem fastlagte menuer, hvor fagene bakker op om hinanden som i det gamle grengymnasium, kan eleverne vælge ret frit. Det går typisk ud over færdighedsfagene - dvs. sprog, matematik, fysik og kemi. Fag, hvor der ikke er nogen hurtige resultater, og hvor der skal bruges meget knofedt for at blive god.

Gymnasieeleverne vælger snarere at supplere med bløde fag på mellemniveau som psykologi, design og musik. Det er fag, som umiddelbart ser fristende ud - hvor der ikke er så mange franske verber eller tyske bøjninger at slås med - og som har ry for at give gode karakterer. »Det er meget godt for almendanneIsen, men det går ud over den studieforberedende kompetence. De unge bliver ganske enkelt ikke rustet ordentligt til at læse videre. Og det gælder ikke bare den grundlæggende faglige viden, men i høj grad også det metodemæssige. At man ved, det er vigtigt at læse meget siden af, og at man - selvom det er svært - kommer videre, hvis

man arbejder hårdt nok med det,« siger uddannelseschef Mette Ringsted fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Set fra Paris

Men vi er jo gode på engelsk - er det ikke godt nok? 80 procent af danskerne mener, at det er tilstrækkeligt at kunne et fremmedsprog. Med den holdning placerer vi os - sammen med svenskerne - som de absolut mest uambitiøse i Europa. »Det er naivt af os at tro, at det hele bare kan klares på engelsk. Vi lever af at sælge varer og viden - ikke mindst til Tyskland, hvor der bor 80 millioner mennesker, og hvor det foregår på tysk den hele udslagne dag. Men jeg mener også, at det handler om demokratiet. Her er det afgørende, at man ikke blot ved, hvordan verden ser ud, formuleret ud fra et angelsaksisk synspunkt, men også hvordan den f.eks. tager sig ud i franske nyhedsmedier,« siger Ulla Gjedde Palmgren.

Efter hendes opfattelse hænger de unges fravalg af sprog som fransk og tysk nøje sammen med, at resten af det danske samfund vender ryggen til Europa. Ikke bare i debatten om EU, men også når de kultur bærende TV -kanaler konsekvent vælger at udskyde alt andet end amerikansk og hjemmeproduceret til engang efter midnat.

»Jeg tror ganske enkelt ikke, at de unge får følelsen af, at der er andet end engelsk, der tæller,« siger Ulla Gjedde Palmgren. Hun peger på, at TDC pr. 1. januar i år besluttede at lukke for adgangen til at se den franske TV-kanal TV5 for kabel-TV -abonnenter på Fyn og i Jylland. Der var ikke seere nok, lød begrundelsen. Men hvad er nu det for en begrundelse, spørger fransklæreren. Skal Det Kongelige Teater også nedlægges, hvis det viser sig, at flertallet af befolkningen foretrækker at gå til fodboldkamp i Parken?

Kedelige dyder

»Inden for tysk siger vi, at man kan klare sig på engelsk, hvis man vil købe i Tyskland, men man kan kun sælge sine varer på tysk,« siger formanden for Tysklærerforeningen Birgit Kastberg. Efter hendes opfattelse står det generelt sløjt til med sprogindlæringen herhjemme - egentlig også med engelsk og dansk. Her må lærerstanden gribe i egen barm. Man har været for large, taget for let på det - sjusket med endelserne og den slags.

»Det er, som om der i dag er den holdning, I at sprog - det er jo bare noget, man kan. Et redskab, som ikke har nogen selvstændig betydning, og som man derfor heller ikke direkte kan se nødvendigheden af,« siger Birgit Kastberg.

Ulla Gjedde Palmgren har - som mange andre sprogfolk - puslet med tanken om, at »fikse fagene lidt op". Så man f.eks. snarere taler om at læse tysk sprog og filosofi eller fransk sprog og kultur. Men den slags forslag møder ikke umiddelbart begejstring hos sprogfolket.

»Nu skal vi jo ikke begynde at markedsføre os selv, som man gør det i sæbepulverindustrien," siger Ole Prehn fra Aalborg Universitet. '" Det store problem ved sprogindlæring er, at uanset hvordan man vender og drejer det, så er de gamle dyder på spil.. Man skal acceptere - ligesom inden for naturvidenskaberne - at der bare er nogle regler, der skal læres, førend det 1 rykker og bliver skægt. ”I en vis forstand har matematikerne faktisk lettere ved at acceptere at der skal læres nogle regler, hvis man vil lære sprog. Og så kan de det der med fordybelsen, ” siger Birgit Kastberg. Til gengæld bliver omkring en tredjedel af s de sproglige gymnasieelever »bedre end nogensinde".

»Det er dem, der formår at parre de gamle dyder med større almenviden og engagement", tilføjer hun. Desværre ser man meget ofte, at de dygtige ikke fortsætter sprogstudieme ved universitetet. For det er ikke der, de kan bruge deres høje snit. Til gengæld får sprogfagene de studerende med lavere snit, og de giver meget ofte op undervejs - ikke mindst fordi det er svært.

03 i globalisering

I dansk erhvervsliv har man regnet på, hvad det koster samfundet, at »danskerne ikke er særlig gode til globalisering,« siger chefkonsulent Merete Daniel Nielsen fra Dansk Handel & Service.

»Vi har et enormt stort uudnyttet eksportpotentiale. For de store og mellemstore danske Virksomheder beløber det sig samlet til 27,6 mia. kr., som kunne hentes ind, hvis vi var mere internationalt orienteret. Heraf tegner servicesektoren sig alene for 6,6 mia. kr. Manglende sprog- kompetence spiller en central rolle - ikke mindst fordi vi i høj grad kan eksportere videnstung service inden for sådan noget som IT, rådgivning og reklame,« siger Merete Daniel Nielsen.

Den reserverede holdning til Europa ses også af danske unges relativt beskedne hang til at studere i udlandet. I hvert fald hvis man sammenligner med andre nordiske lande. Tal fra Nordisk Ministerråd viser, at svenskere og nordmænd ligger i top, når det gælder om at komme til andre nordiske lande og læse.

Også på EU-plan er svenske og især finske unge mere ivrige mht. at komme til andre EU- lande og studere ved de videregående uddannelser. Det viser en opgørelse over studerende via det europæiske Erasmus-program. Også her spiller sprogbarrierer en stor rolle. Over dobbelt så mange danske unge vælger at tage til England som til Tyskland eller Frankrig.

»Vi snakker meget om herhjemme, at folk skal integreres og lære dansk. Men jeg synes ikke, at vi selv viser den store vilje - vi skal jo også integreres i Europa,« siger Ulla Gjedde Palmgren.