I februar 2006 løb salaam

Salaam.dk – ved Peter Odel=

I februar 2006 løb salaam.dk’s årlige festival af stablen. Hovedtemaet v= ar så aktuelt som ”kulturmøder”, og mange film (spillefilm, dokumentarfilm, filmskolefilm) fokuserede på europæiske værdiers møde med værdier fra den tredje verden. Festivalens film var inddelt i en række temaer hvor særlig to fangede min interesse.

Den ene var ”Mama <= span class=3DSpellE>Africa”. Festivalens begrundelse for dette tema v= ar en påstand af én af afrikansk films store instruktører Se= mbene Ousmane:

"Afrika kan ikke udvikle sig - og har aldrig udviklet sig - ud= en kvinders deltagelse".

Moolaadé=

O= usmane deltog i festivalen med sin film Moolaadé som m= an også kunne se under ”Natfilmfestivalen” foråret= 2005, og hvorfra jeg vil tillade mig at citere festivalens brochure:

Moolaadé

Instr: Sembene = Ousmane. Senegal, Frankrig 2004. 117 min. Engelske undertekster

Det kræver en mester at omsætte en velmenende historie om sociale emner til et = livsmodigt kunstværk. Den store = sengalesiske instruktør og forfatter Sembene Ousmane gør præcis det med sin vel nok bedste film til dato. Manden er i øvrigt 81.= 'Moolaadé' var en af de mest eftertragtede film på Can= nes i fjor. Den vandt den prestigefulde 'Un Certain Regard'-pris i festivalens sidekonkurrence, men var efter manges mening langt stærkere end filmene i hovedkonkurrencen. Ousmane tager fat = i et emne så skræmmende og kontroversielt for en afrikansk instruktør som kvinde= lig omskæring. Men hans fortælling om en ene kvindes modstand mod de traditione= lle ritualer bliver samtidig et rigt portræt af en moderne afrikansk landsby splittet mellem tre religioner: Den traditionsbundne å= ndetilbedelse, islam og globaliseringens frie marked. 'Moolaadé' har det hele: Rænkefulde imamer og heroiske feminister, godgørende lejesoldater= og Paris-uddannede stammehøvdinge, blodige mord og farve= rig dans. Det kraftfulde angreb på en grum religiøs praksis resulterer i en rystende og vigtig film. Men med en instruktør stor nok til at hæve sig op = over den rent følelsesladede konfrontation, er det også blevet en film, der efterlader sit publikum overraskende opstemte.

Hvis nogen skulle få lyst til at lære denne film nærme= re at kende, kan den bestilles og købes på dvd på denne neta= dresse:

http://netstop= .dk/film/produkt/586424,moolaade.html

En anden film i serien= ”Mama Africa” var den tunesiske spillefilm Satin Rouge. = Også denne film har tidligere været vist ved Natfilmfestiva= len. En meget varm og sanselig film som jeg kunne tænke mig at bruge på a-niveau sammen med Tahar Ben Jello= uns novelle ”L’amour fou”

Filmen kan købes på dv= d med engelske/franske undertekster på

= http://www.laserdisken.dk/html/visvare.dna?vare=3D205247214789054

Forskræp fra Salaam.dk= :

Instr: Raja Amari. Tunesien, 2002. 100 min. Engelske undertekster =

Satin Rouge

Enken Lilia genopdager sin seksualitet, da hun ved et tilfælde bliver syerske for en gruppe mavedansere på en natklub. Fortryllet= af den eksotiske verden og det varme kvindefællesskab begynder hun snart selv = at optræde foran natklubbens mandlige gæster. Hun indleder desuden et forhold = til en af musikerne, der senere får øje på hendes oprørske teenagedatter. Lilia transformeres undervejs fra en tilbagetrukket h= usmor til en selvsikker sexgudinde.

Redaktionen af Fransk = Nyt bad mig imidlertid anmelde det andet - og for fransklærere meget aktuelle - tem= a Forstæder På Fransk. I denne serie blev = der vist tre film:

<= b>Kassovitz’ La = Haine som jeg ikke vil omtale, da filmen tidligere har været anmeldt i Fransk Nyt, og der findes undervisningsmateriale til den på nettet (se evt. min filmside på www.odel.dk)

Den anden film, Comme un aimant (ved festivalen brugtes filmens engelske navn T= he Magnet), havde jeg ikke mulighed for at se, men festivalens forskræp lød som følger:

Instr: Kamel Saleh og Akhenaton. Frankrig, 2000. 90 min. Engelske underteks= ter

Det solbeskinnede Marseille er ikke ligefrem et paradis for en flok hustlere med anden etnisk baggrund. De tilbringer det= meste af tiden på gaden, hvor de sælger varme stereoanlæg, får ballade med myndighederne og hænger ud med piger, der stemmer på Front National. Filmen= s soundtrack blænder op for hiphop, soul og ethno rytmer. Musikken er hovedsageligt skrevet af den franske hip-hop stjerne Ak= henaton, der spiller en af hovedrollerne og som desuden både er manuskriptforfatter = og instruktør.

Filmen har fået fine anmeldelser, f.eks. på Cinekritik.com:

Un film de Jean Ph= illipe Fragione (Akhenaton - Chill-IAM) ET de Kamel Saleh !!!! Hors de question, encore un film sur les cités et les méchants policiers qui tirent sur les gentils jeunes. Et bien non,ce film est une agréable surprise. Akhenaton, "le maire de Marseille", réalise ici un charmant petit film, lo= in de la violence des cités, dans un quartier pittoresque de Marseille. Les réalisateurs nous livrent la chronique des aventures urbaines d'une bande= de copains plus si jeunes, 30 ans en moyenne, qui survivent de petites combi= nes en petites arnaques et que l'esprit de cette décennie va rattraper... Une très correcte BO vient servir cette fable désabusée sur Marseille, rassur= ez vous il n'y a pas beaucoup de rap ni de techno mais un éventail de genres= et même des compositions de Bruno - "Himalaya" - Coulais. Bref un = film à voir pour éliminer toutes ces idées préconçues sur Marseille et le Sud,= pas si paisible. (Pascal Pillé)

Filmmusikken er udgivet på cd der kan købes på

http://www.amazon.fr/exec/obidos/ASIN/B00005KC4I/402-4614623-1508137=

Nogle af teksterne til musikken ligger på paroles.ne= t

http:/= /www.paroles.net/artis/3296

Filmen kan købes på dvd med engelske og franske undertekster hos Fnac på denne adresse:

http://www3.fnac.com/item/author.do?id= =3D396394&RNID=3D%2D13&SID=3D7900ca9d%2Dd3d2%2D0f6a%2D5a02%2D3d3007= cc5bf1&UID=3D0ea4e385a%2D4c12%2Dea88%2D366b%2Dc97d76b6ff67&AID=3D&a= mp;Origin=3DFnacFR&OrderInSession=3D1&TTL=3D050320061704

Den sidste film i dette tema var Robert Guédigians = ”La ville est tranquille” som jeg havde anledning til at se. Som forrige film også en film fra Marseille,= men en film der foregår overvejende i ”etnisk” fransk miljø. =

3D"Fausse
La vi= lle est tranquille

La ville est tranquille

Instr: Robert Guédiguian. Frankrig, 2000. 13= 3 min. Danske undertekster.

Robert Guédiguian som mang= e vil huske fra komedien ”Marius et Jeannette”, laver alle sine film i Marseille. Et Marseille der ligger så langt væk fra den romantiske kliché om Provence som tænkes kan. Filmen starter med en minutlang panorering rundt i byen ledsage= t af Eric Saties klavermusik. Vi ser ganske vist den smukke beliggenhed, den gam= le by og havn, udsigter, bjergene i baggrunden, men også trøstesløse arbejderkvarterer og forstæder, industrihavnen der er ved at gå til i forfa= ld mens de sidste arbejdere med en blokade forsøger at fastholde deres arbejdspladser. Det hele badet i en bleg, hverdagsagtig vintersol langt fra klichéens postkortfarver. I disse omgivelser møder vi en række mere eller mindre skæve mennesker fra forskellige miljøer hvis liv og skæbner bliver v= ævet sammen af tilfældige møder. En mosaik der tilsammen giver et indtryk af Marseille ved indgangen til et nyt årtusinde og ikke mindst en auteur-forfatters syn på og stærke meninger om det samtidige Frankrig. Vi m= øder personerne på godt og ondt, følger dem, lærer at holde af dem og begynder at håbe med dem. Selv om filmen til tider er hård og præget af næsten ubærlige hændelser og skæbner, forlader man biografen opstemt på grund af filmens grundlæggende menneskelighed og håb. Dette er filmens helt store styrke sam= men med store skuespilpræstationer, ikke mindst af Guédigu= ians kone Ariane Ascaride som den enlige mor Michèle.

Michèle er den centrale fi= gur i filmen. Hun arbejder med at rense fisk om natten i havnen for at forsørge s= in arbejdsløse Le Pen tilhænger af en mand, sin narkodatter og dennes nyfødte = barn i deres fælles lejlighed i en trøstesløs betonforstad. Datteren tjener til = sine fiks som luder for de unge mænd i kvarteret. Michèle kæmper for at få familiens tilværelse til at hænge sammen. Hun har kontakt = til en praktiserende læge som hun opsøger med sin datter. Denne forstår hendes fortvivlede situation og giver udtryk for at der bør være en person mellem = Michèle og hendes datter. Dette sker karakteristisk f= or filmen ikke.

Hun møder Paul, en havnearbejder der har accepteret at modtage en godtgørelse på 100 000 frcs. for at = opgive sit job, en strejkebryder synes de øvrige arbejdere. For pengene, lån og ly= ssky forbindelser er det lykkedes ham at købe en taxa + få fat i en kørelicens. = Han lever i en idylliserende livsløgn som han udbreder til sine gamle forældre.= Da Michèle er ved at tabe modet, kører han hende hjem gr= atis i sin taxa og opmuntrer hende i en herlig ironisk scene ved at synge Internationale på tre sprog mens han smiler knibsk til hende i bakspejlet. =

Da Michèle ikke længere ka= n klare situationen, søger hun assistance hos sin gamle barndomsven, gangsteren (og viser det sig lejemorderen) Gérard der viser he= nde stor ømhed - og som i øvrigt kan skaffe ”ren” heroin til datteren. (Deres fælles rørende forhistorie, som jeg ikke vil afsløre, afdækkes i filmen). <= /p>

Også middelklassen er til stede i form af den midaldre= nde arkitekt Yves og dennes kone spillelærerinden <= span class=3DSpellE>Viviane der er passagerer i Pauls taxa.

Alle disse personers historier udvikler sig og krydser hinanden i en særdeles ferm klipning, og man bliver meget optaget af hvordan det kommer til at gå dem alle sammen. De bevæger sig rundt i et samtidigt univers hvor værdier ikke længere er faste, men relative og situationsbeste= mte - ikke blot i de forskellige miljøer, men også hos de enkelte personer. Guédiguians syn på samfundets manglende sammenhængskr= aft får vi f.eks. symbolsk og i humoristisk form i en kostelig scene hvor spillelærerinden Viviane dirigerer et kor af ha= ndicappede der henrykte skråler en af Goldmanns sange ”pas toi” så henrivende falsk at man er ved at falde ned fra biografstolen:

(...) ”Y a pas de haine, y a pas de roi
Ni dieu ni chaîne, qu'on ne combat
Mais que faut-il, quelle puissance
Quelle arme brise l'indifférence
Oh c'est pas juste, c'est mal écrit
Comme une injure, plus qu'un mépris
Et quoi que j'apprenne, je ne sais pas
Pourquoi je saigne et pas toi »

Viviane er en af de person= er der viser vejen. Hun er selv idealist, arbejder med outsidere, men er deprimeret over samfundets udvikling og manglende solidaritet med de svage. Hun vil skilles fra sin arkitektmand Yves - til hvem hun hadsk siger da han begræder Le Pens fremgang: ”Jeg har tusind gange mere respekt for arbejdsløse der bliver tvunget i Le Pens favn, end for intellektuelle småborgere der i munden vil frelse verden!” Slam! – Udtalels= en virker umiddelbart stærkere eftersom vi lige har set Le Pen tilhængere i den mest afstumpede form fortælle racistiske og kønsdiskriminerende vittigheder= af tarveligste skuffe.

Overklassen mødes på et tag med en vidunderlig udsigt = over den gamle havn i solnedgangens skær til et cocktailparty hos en af byens spidser. Én af dem bliver skudt af mafiaen, og ved billedet næste dag i avi= sen siger Pauls far, den gamle kommunistiske havnearbejder Jean: ”Hvad er det f= or en tid vi lever i? - Hitler og De Gaulle gik i det mindste ikke til selskab= med hinanden…” - Da sønnen fortæller ham at han har modtaget godtgørelsen, har fulgt arbejdsgivernes krav og har forladt havnen som arbejderne blokerer, s= iger faderen: ”I gamle dage havde jeg givet dig en røvfuld, nu ved jeg ikke…”

Svagest i filmen står mødet mellem Viviane og den sorte, ungdomskriminelle rapmusiker Abderramane som har sunget kor hos hende i fæng= slet. Det virker som et lidt for politisk korrekt postulat at Abderramane med sin alder og baggrund som en af de eneste har de ”rigtige” meninger og værdier og ender som Vivianes elsker. Alligevel= er det en stærk scene da de to står på Vivianes ba= lkon med vidunderlig panoramaudsigt over det gamle Marseille og Middelhavet og diskuterer om det er den samme by de ser som den Abder= ramane kender i betonslummen. De er selvfølgelig helt enige om at udsigten er et falsum. Viviane er desuden meget i tvivl om hvis interesser hendes arkitektmand, byplanlæggere og andre beslutningstagere i = byen varetager…

Det er tydeligt at håbet er knyttet til de unge. I sta= rten ser vi f.eks. i en meget lang scene en lille armensk dreng spille klassisk musik på et keyboard for forbipasserende. På et skilt foran sig takker han = for økonomiske bidrag. Han drømmer om at købe et flygel. I slutscenen ser vi flyttemænd komme med et flygel til drengen i et af byens mest beskedne kvarterer. Han spiller herefter for os biografgængere og for de tililende, = smilende naboer. En kommentar måske også til Guédiguians= egen karriere i det franske samfund: det kan lade sig gøre trods alt…

Filmen kan fås på dvd med svenske undertekster for 129= kr. på følgende adresse:

http://www.cdon.com/main.phtml?navroot=3D903&nav= =3D1128&nav_genre=3D1128&page=3Dproduct&prod=3D508492&tduid= =3Daae872beb1004a3102195ba59e2d43a2

Den kan i andre netforretninger fås med engelske undertekster, i Frankrig desværre uden undertekster. Filme= n er importeret til Danmark af Gloria film (telefon: 33 12 82 32) og har danske undertekster. Man kan altså træffe aftale med den lokale biograf om = en forevisning.

Filmen kan filmen stærkt anbefales til undervisningen = af både unge og voksne. Den fremstår som et stærkt partsindlæg i debatten om dagens Frankrig med de åbenlyse problemer landet har. Da jeg så filmen i biografen, var det tydeligt at det ungdommelige publikum var stærkt optaget= af filmen bagefter. Mine voksne kursister i Lyngby har til gengæld brug for fi= lmen som en modvægt til den noget forløjede Provencekliché<= /span> som de elsker og med stor iver fastholder.