Virker filmen eller ikke?
Vi skal prøve at finde frem til HVORFOR filmen virker på os som den gør.
Hvorfor synes vi den er god eller dårlig? Hvad er det der er spændende,
uhyggeligt, sørgeligt, glædeligt, følelsesladet o.s.v.
HVILKE virkemidler bruger filmen og HVAD siger den
os?
Helhedsindtrykket er bygget op omkring en masse
detaljer (ingredienser) som vi skal se på.
Virkemidler som film kan bruge: Lyd, lys, farve og
klip
LYD:
Kan være realiteter/virkelige lyde = noget der sker
rundt om personen (ydre lyde). Kan også være symbol på indre tilstande/hvordan
personen har det (indre lyde).
Husk at stilhed også kan have en lydlig
effekt og brugt helt bevidst for at fremhæve noget bestemt.
Forskellige former for lyde:
Dialog (samtale)
Musik, underlægnings og
baggrundsmusik kan være stemningsskabende og fortælle
noget om en persons indre.
Reallyde
– i forbindelse med virkeligheden, skal give et realistisk præg.
Fortællerstemme – ligesom en alvidende trediepersonsfortæller
i en bog. Fører os ind i personer.
LYS
OG SKYGGE:
Er ofte brugt som stemningsskabende
og som psykologisk understøttelse af enten en eller flere personers tilstand
eller hele scenen/filmens grundtone.
Læg mærke til kontraster eller mangel på samme og
lyset kombination med farver og mønstre.
FARVE:
Står ofte i forbindelse med brug af lyset. Kan
bruge forskellige filtre som giver bestemte toner. Farver har ofte symbolske
betydninger. På ting eller personer.
KLIP:
Måden filmen er klippet sammen på, kan manipulere
vores forestillinger og sanser. Når der klippes væk
fra en scene, får vi ikke mere at de i denne omgang, i stedet gætter vi os til
hvad der sker videre. Vi får ofte svaret lidt senere i det videre
handlingsforløb.
Parallel-klip/handling:
kan bruges for at øge spændingen. Publikum får oplysninger som personerne i
filmen ikke får. Vi ved mere og får lyst til at advare eller på anden måde at
tage kontakt til personerne og lever os ind i filmen.
Longtake
eller minus-klip: Giver os en mulighed for at trænge dybere ind i
selve begivenheden og se det fra flere psykologiske vinkler.
Fade: Billedet på lærredet forsvinder gradvist (fader ud) eller kommer til syne
(fader ind). Fastholder følelsen vi sidder med.
Overblænding: to billeder fastholdes
samtidig eller lyset gennemtrænger billedet (bruges ofte i flash-back
eller drømme). Frosne billeder.
BILLEDE:
Et kameras indstillinger kan være
Total: vi kan se hele
mennesker på billedet. Kan meget ofte understrege personens lidenhed i forhold
til omgivelserne.
Halvtotal: vi ser en halv krop –
eller to halve kroppe ved siden af hinanden. Denne indstilling er ofte brugt
almindeligt fortællende.
Nærbillede eller close-up:
kun én genstand eller ét ansigt (eller to halve ansigter, der kysser) fylder
hele skærmen.
KULISSER/REKVISITTER:
Regn med at intet er tilfældigt. Alt er valgt med omhu
i opbygningen af billedet. Alt der ikke er vigtigt, skæres væk.
Realistiske dekorationer:
forsøger at efterligne virkeligheden som publikum kender uden for biografen.
Ekspressionistiske dekorationer:
kulisser er bygget op i skæve vinkler og i surrealistiske størrelser. Rummet
bruges til at angive en indre tilstand.
Udstyrsdekorationer:
kulisserne er brugt symbolsk eller universskabende
(science fiction eller westerns)
KAMERAFØRING/SYNSVINKLEN:
Tiltning: kameraet bevæger sig
lodret/vertikalt (typisk i turistfilm).
Panorering: kameraet bevæger sig
vandret /horisontalt
Swispan:
kameraet bevæges fra side til side for at fange eller angive tumulter.
Uregelmæssige bevægelser.
Når man arbejder med filmanalyse skal
hovedopdelingen af arbejdsprocessen være som følgende: